Sideindhold
Menu
Nyt

Foreningsbaseret internet

Bor du i Rønde, Thorsager, Feldballe, Tåstrup, Tirstrup, Trustrup eller ethvert sted i området omkring disse byer, så kontakt os - Vi kan sikkert tilbyde dig en god internetforbindelse.

25. april 2019 VIGTIGT!!

Bestyrelsen for Egnsnettet er i gang med en større omlægning  af vores net.

Det betyder også, at vi skal have opdateret oplysninger på alle vores brugere. Vi kan se, at mange af de mailadresser vi har på brugerne ikke fungerer, og nogle har vi slet ikke mail på. Vi har nogle rigtig gode redskaber til at styre vores net, og vi kan bl.a. hjemmefra lave visse fejlretninger på brugernes modtagere. Vi har besluttet, at vi med opkrævning af kontingent for Juli kvartal 2019 vil bruge elektronisk fakturering, men det kræver, at vi har de rigtige mail adresser på jer, og derfor har vi nu brug for din hjælp. Da vi ikke kan sende mail ud til alle grundet ovennævnte, må vi benytte os af vores system, der kan kontakte din modtagerradio. Vi går meget snart i gang med at slukke for jeres internetforbindelse, og åbne den igen, når vi har modtaget jeres friske data. Det er den eneste måde vi kan "fange" alle vores brugere med sikkerhed. Du skal sende dine oplysninger til vores kontakt mail som er.  kontakt@egnsnettet.dk

Du skal oplyse i denne rækkefølge:

ID   (nummer er oplyst på din skærm)

Mail adresse:

Navn:

Bruger adresse:

Fakturerings adresse:

Mobil telefon nummer:

Det er vigtigt at du skriver det i denne rækkefølge, og lad være med at skrive anden tekst.

Når du trykker på knappen på tilsendte netbesked vil du få internet igen, men kun i 24 timer (det er sådan det fungerer)

Når vi modtager din besked vil vore frivillige supportere  gå i gang med at taste dine data, og åbne permanent igen.

Og du skal sende besked, selv om du mener vi har de rigtige oplysninger på dig.

 

8.april 2019, se driftesinformation

26.Marts 

Ang. mail problemer ( roendesnet.dk, djursnet.dk, egnsnet.dk )

Du kan ikke bruge webmail.surftown.com mere, Du skal bruge webmail.unoeuro.com

adgangskoden er det samme.

Se mere under Driftinformation

25.marts 2019 

Referat fra generalforsamling i Egnsnettet, den 17. marts 2019

1. Valg af dirigent og referent

 Helle Just valgt som dirigent og Tove Christiansen som referent

Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var lovlig indkaldt med opslag på hjemmesiden 16. februar, annonce i Adresseavisen samt mail til medlemmer, vi kender mailadresse på.

 2. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år

 Formand Jens Ravn Sørensen gav følgende beretning:

Et begivenhedsrigt år:

en svag start – en brat opvågnen – og en stærk spurt

Arbejdet har været styret af bestyrelsens ønske om at efterleve den strategi, der blev vedtaget på gf-2018. Kort beskrevet siger strategien, at målet er 40-60MB til alle i løbet af 3-5 år og brug af foreningens formue til ekstern bistand for at nå i mål, hvis frivilligt arbejde ikke kan løfte opgaven tidemæssigt eller teknisk.

Eller rettere: det var meningen, at strategiens retningslinjer, var det, vi skulle styre efter. I virkelighedens verden dukker der af og til uforudsete forhold op. Og det skal vi da lige love for…

Det gode er, at vi fortsat er i gang med at realisere strategiens mål. Også, at det sker i et hurtigere tempo end planlagt. Imidlertid må det erkendes, at processen målt på kunstnerisk indtryk nok kunne nå højere på pointskalaen.

Kort fortalt stod det langt værre til ude i virkeligheden – hos vores brugere – end den samlede bestyrelse havde været opmærksom på. Uden sammenligning i øvrigt må vi erkende, at udtryk (som vi efterhånden kender fra medierne) om ”nedarvede systemfejl”, ”svigtende kontrolmekanismer”, for stor grad af (blind) tillid, for høj grad af at tage forsikringer om tingenes fortræffelige tilstand for gode varer, har præget arbejdet frem til sommerferien.

Det blev en brat opvågnen. Reddet af ”brandalarmen” inden ilden for alvor fik fat. Det vi troede ”blot” var hyppige tilfælde af ustabilitet viste sig at være en fejl i den måde, vores net var opbygget på. I juni blev en almindelig driftsinformation, der indeholdt tlf-nummer til formanden en øjenåbner, for bestyrelsen og fast arbejde til vores frivillige.

Omkring 1. juli måtte vores frivillige give fortabt efter ca. 2 ugers forsøg på at få stabilt net. Og trods en vis intern modstand tyede vi til det samarbejde med eksternt firma, som vores strategi fra 2018 i forvejen havde lagt op til. Efter få dage var hovedårsagen til ustabiliteten fundet. Vi havde loop-problemer fordi der var flere identiske ip-adresser i vores net. Løsning i form af større omlægning blev foreslået. Bestyrelsen tjekkede løsningsforslaget hos andre eksterne og besluttede derefter at igangsætte en omlægning fra bridged net til routet net. Omlægningen ville bl.a. omfatte en softwareløsning, der udelukker loopproblemer og et meget stort tastearbejde, der dog samtidig også ville gennemføre en længe ønsket dokumentation af nettet.

Desværre betød beslutningen, at to af vores frivillige, herunder foreningens hidtidige centrale ankermand, ikke kunne se sig selv som en del af det nye net og derfor besluttede at kvitte Egnsnettet. De stoppede derfor med kort varsel.

Bestyrelsen vil takke JP for den enorme og helt uvurderlige indsats, som han har ydet for Egnsnettet lige siden foreningen blev stiftet.

Bestyrelsen vil også takke de mange brugere, der har været tålmodige og har fastholdt medlemskabet trods lang periode med ustabilt og langsomt net.

Også tak for den store indsats gennem mange år til Majbrit og Knud Erik, der ikke modtager genvalg i år.

Juli-september: Omlægningen i gang og forbedringer kom hurtigt, men stadig ustabilt net og mange forskellige problemer som følge af arbejdet med omlægningen. I løbet af 3 måneder blev det centrale arbejde med omlægningen af softwaren gennemført.

Siden oktober: Stabil drift for langt størstedelen af brugerne. Driften varetages af flere, der deler viden og som dokumenterer, hvad der laves, så andre kan tage over.

Lager/indkøb: Lageret flyttet og optalt/opgjort. Det er næsten alt sammen hyldevarer hos leverandøren. Værdien var før opgørelsen anslået til 100.000 men er nu konservativt sat til godt 360.000. Anskaffelsesprisen er ca. 420.000,-. Tab svært at anslå, men et bud er mindst 60.000,-. Bestyrelsen må konstatere, at der er tale om uansvarlig forvaltning af foreningens midler. I august vedtog bestyrelsen derfor retningslinjer for tegningsret og for registrering af foreningens løsøre. Indkøb attesteres nu af enten formanden eller næstformanden.

Året organisatorisk

Ny struktur midt i perioden, hvor driftsudvalg blev nedsat og samarbejde med ekstern leverandør igangsat. Med driftsudvalget kom styring af proces og indsats i form af detaljerede månedlige planer, der forelægges for bestyrelsen og som rækker 1-2 år frem. Driftsudvalg og ny software giver og kræver stor fokus på vidensdeling og dokumentation. Egnsnettet er nu reelt et fælles projekt, hvor bestyrelsen og en håndfuld interne og eksterne teknikere arbejder sammen om at nå strategiens mål.

Nedslag på nogle konkrete punkter:

  • I juli blev hjemmesidens driftsinformation taget i brug
  • Skift til brug af ekstern bistand primo juli.
  • Primo juli: JP og Stig stoppede som frivillige (Henning fortsatte).
  • JP meddelte sin udtræden af bestyrelsen og 1. suppleanten trådte ind
  • Driftsudvalg nedsat i juli
  • Ca. 2000 frivillige timer er lagt af en håndfuld ildsjæle juli-september
  • Udgift i 2. halvår på 200.000,- til køb af 537 timer.
  • Servicetelefonen skiftede gear ult. august, så kun sms men samtidig også altid svar inden 24 timer
  • Bøvl i kælderen lukket

Året teknisk– nedslag på vigtige punkter

Marts ’18 – juni ’19:

  • Ny mast på Følle Strand kom på plads, men kørte med mange udfald og svingende hastighed
  • HH-masten i Thorsager blev flyttet, men fik ikke renoveret sendeudstyret som planlagt
  • Bestyrelsen besluttede i januar opstart af pilotprojekt med renovering af Tirstrup med brug af Dantronik, jf. strategien. Arbejdet blev ikke igangsat selv om Dantronik meldte klar til at afhente og opsætte udstyret primo januar. På møderne i første halvår opfordrede bestyrelsen til fremdrift i pilotprojektet uden resultat.
  • Ustabilt net i Egens Havhuse betød masteholders opsigelse. Stabilitet ikke opnået trods mange timers indsats fra de frivillige

Juli ’18 - marts ’19:

  • Nyt sendepunkt på Forpagtervejen i Egens Havhuse etableret i slutningen af juli. Nettet har kørt stabilt siden
  • Følle Strand renoveret. Kører stabilt, men færdiggørelse af oprydning mangler.
  • Firewall på vores hovedrouter
  • Nettet omlagt fra bridged til routet. Rønde blev færdig i september. Tidligere E9 (Allelev, Tirstrup, Balle, Trustrup, Lyngby, Homå, Rosmus) blev påbegyndt i januar og forventes færdig i marts.
  • Nettet dokumenteret
  • Overvågningssoftware (gratis) kodet og taget i brug
  • Medlems-software (gratis) kodet og taget i brug (fuld funktionalitet med integration af overvågning og regnskabssystem samt brugeradgang og -kommunikation forventes dog først taget i brug i 2019-20)
  • Stigende træk på vores fibre betød opgradering (fordobling af kapaciteten) og skift til anden leverandør
  • Engblommevej nedlagt og flest mulig flyttet til L. Jørgensens Alle, der samtidig blev renoveret
  • Hotspot i Tirstrup-hallen etableret

Større nedbrud med mange brugere uden net - og årsagen:

  • Primo juli i store dele af Thorsager i et par dage – strømkablet til masten fjernet
  • Primo oktober var store dele af Thorsager igen uden net et par dage – denne gang, fordi der var lukket for strømmen pga. mastholders konkurs
  • Midt i oktober blev Thorsager ustabilt i nogle dage – hovedrouter på skolen skiftet
  • 29. oktober var hele nettet i Rønde nede i 2 timer - hackerangreb udefra. Blev stoppet af vores eksterne tekniker.
  • 7.-11. januar var Vrinners, Egens, Grønfeldt og Korup uden net - nedbrud på linket over bugten. Dårligt vejr generede arbejdet.

Status i stikord nu ved generalforsamlingen:

  • Driftsudvalg, der står for driften
  • Konkret arbejdsplan, der ser frem til udgangen af 2020
  • Skriftlig orientering om arbejde og plan til hvert bestyrelsesmøde
  • Tæt samarbejde med ekstern leverandør
  • Større inddragelse af frivillige
  • Vidensdeling og dokumentation
  • Pt. fire områder/sendere, der endnu ikke kører ordentligt: A-huset i Rønde, Rodskov, grillen i Trustrup og Døvmark.

 Bestyrelsens beretning blev godkendt

3. Fremlæggelse af årsregnskab til godkendelse

 Majbrit Herløv gennemgik regnskabet og det blev godkendt. Regnskabet revideret af ekstern revisor.

Udeståender er væsentlig reduceret, og vi vil stramme yderligere op med lukning af net ved manglende betaling.

 4. Fastsættelse af kontingent og fremlæggelse af budget for det kommende år

 Kontingent er 0 kr og budgettet blev godkendt

5. Behandling af indkomne forslag

 A) Fra Knud Erik Hansen:

”Efter at Jess Per og Stig er stoppet som frivillig arbejdskraft.

Diskussion af hvordan vi kan udtrykke vores tak til Jess Per og Stig, og påskynde deres store

frivillige arbejde siden foreningens start. Måske med en hædersgave?

Det er deres fortjeneste sammen med Ole, at nettet er bygget op og har fungeret, samtidig med at der er opbygget et økonomisk fundament, der har muliggjort de professionaliserede ændringer, der er sket.”

Bestyrelsens bemærkninger til forslaget:

Der er ikke praksis for at give ‘hædersgaver’. Det er ikke en del af Egnsnettets koncept og det kan diskuteres, om det overhovedet er foreneligt med den bærende tanke om frivilligt arbejde. Det pointeres dog også med henvisning til den netop godkendte beretning, at bestyrelsen anerkender og påskønner JP’s uomtvisteligt store indsats frem til sommeren 2018, hvilket allerede skete med opslag på hjemmesiden d. 26.6. Bestyrelsen anbefalede derfor ikke vedtagelse af forslaget, men hilste en drøftelse velkommen.

Diskussionen drejede sig herefter bl.a. om det principielle ved, om frivilligt arbejde skal eller bør forventes honoreret uanset indsatsens størrelse eller betydning. Bestyrelsen oplyste hertil, at JP som den eneste i foreningen historie har været lønnet på både deltid og fuld tid i længere perioder. Under diskussionen af forslaget ønskede bestyrelsen så vidt muligt, og navnlig af hensyn til JP, ikke at gå i detaljer om forløbet efter JP’s stop som tekniker. Direkte adspurgt oplyste bestyrelsen dog, at der netop var indgået forlig med JP, der havde fremsendt udokumenterede krav på knap 100.000,-. Forliget indebærer, at mellemværendet er lukket med et nul på budlinjen.

Diskussionen blev ikke afsluttet med afstemning, men med opbakning til bestyrelsens anbefaling og en konstatering af, at en vedtagelse af forslaget kunne opfattes som en mistillidserklæring til bestyrelsen.

Knud Erik ønskede herefter følgende mindretalsudtalelse indført i referatet:

”Det er med beklagelse, at to mangeårige nøglepersoner forlader foreningen uden en rimelig påskønnelse.”

B) Fra bestyrelsen:

Evaluering af Strategiplanen for Egnsnettet 2018-2023

Bestyrelsen fremlagde forskellige tal for forbrug og download både generelt og hos medlemmerne. Tallene viser bl.a., at der er sket en fordobling af trækket på hovedfiberen i Rønde i perioden august 2018 til marts 2019 (fra 150 til 300 Mbps i spidsbelastning mellem kl. 18 og 22). Mindst 300 medlemmer downloader alle data svarende til 1 times HD-video hver uge. Medlemmet med størst forbrug henter data svarende til 60 timers HD-video - hver eneste dag alle ugens dage.

Bestyrelsen vurderer, at planen følges, dog må tilbud om Bøvl-aftener og betalt problemløsning udgå af strategiens formuleringer.

 6. Valg af bestyrelse og suppleanter

 Til bestyrelsen blev valgt: Henning Udengaard (genvalg), Henrik S. Molsø (genvalg)

Carl Østervig (nyvalg)

Til suppleanter blev valgt:1.suppleant, Ib Bernandt, 2.suppleant, Jesper Simonsen

 7. Valg af revisor og revisorsuppleant

 Generalforsamlingen bemyndigede bestyrelsen til at udpege en ekstern revisor og en revisorsuppleant.

 8. Eventuelt

 Ingen emner fremkommet

Utilfredshed med nettet i Grønfeld, for langsomt og ustabilt, det skal prioriteres højere, så kunderne ikke flygter.

Den nye teknik har afsløret at ca. 150 kunder har dårlig antenneretning og indstilling af radio.

Efter afslutning af generalforsamlingen blev vist de teknikprogrammer, foreningen i dag anvender og ønsker at videreudvikle. Bestyrelsen orienterede om planer om

    • Nyt regnskabssystem
    • Stabilisering af nettet
    • Differentieret ydelse og pris
    • Medlemsadgang og -kommunikation vha. medlemssoftware, herunder forudgående varsling om planlagte arbejder til berørte medlemmer

 Generalforsamlingen blev afholdt i Cafeen på Kulturhotellet, Rønde og der var fremmødt 33 med stemmeret og i alt var der ca. 40 personer

 

 

23. marts

mail problemer gælder ( roendesnet.dk, egnsnet.dk, djursnet.dk )

der skal rettes i kontoindstillinger  Se Driftinformation

 

20. marts

store Mailproblemer ( roendesnet.dk, djursnet.dk egnsnet.dk egnsnettet.dk )

Hvis du bruger et mailprogram, har du problemer at sende og hente mail

men du kan skrive i adressefeltet       webmail.surftown.com  

så for du et login, og der taster du din mailadresse, i næste felt skriv din adgangskode

så skulle du komme på din mail.

17. marts, mailserver problem løst , se dog driftsinformation

16. marts 2019 Problem med mailserver

Gælder mail der ender med   .net  f.eks.trustrups.net

Tjek   www.grenaas.net

fane netstatus

ellers skriv til 61655019

VH Teknikken

13. marts , se driftsinformation 

12. marts 2019

Der er kommet 2 forslag til dagsordenens punkt 5 på generalforsamlingen:

A) Fra Knud Erik Hansen:

Efter at Jess Per og Stig er stoppet som frivillig arbejdskraft.

Diskussion af hvordan vi kan udtrykke vores tak til Jess Per og Stig, og påskynde deres store frivillige arbejde siden foreningens start. Måske med en hædersgave? Det er deres fortjeneste sammen med Ole, at nettet er bygget op og har fungeret, samtidig med at der er opbygget et økonomisk fundament, der har muliggjort de professionaliserede ændringer, der er sket.

B) Fra bestyrelsen:

Bestyrelsens evaluering af strategi for Egnsnettet 2018-2023

 

11. marts 2019 Brugere på Feldballe sender se driftsinformation

 16. februar 2019  Generalforsamling

Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling tirsdag d. 19.3. kl. 19:00 i Caféen på Kulturhotellet, Hovedgaden 10, Rønde. Dagsorden ifølge vedtægterne.( Se i menuen " Info om os")

Forslag til behandling på generalforsamlingen skal fremsendes til formand@egnsnettet.dk senest to uger før generalforsamlingens afholdelse. Indkomne forslag fremlægges her på hjemmesiden senest én uge før generalforsamlingens afholdelse.

Bestyrelsen

 

 

Ang. glemt password til mail, gælder ( @djursnet.dk  @roendesnet.dk  @egnsnet.dk )

send en SMS til 30 82 90 03

med navn og mailadresse, så sender jeg en ny kode.

Henning

 

 

 

 


 

  |   top  |   næste »
Servicetelefonen
3082 9002
Send en sms til 30829002 og oplys navn + adresse og hvad der er problemet. Vi kontakter dig inden for et døgn.
 
 

 

Priser og hastighed
Abonnement koster 100 kr/måned og betales kvartalsvis forud over PBS Betalingsservice
Ved oprettelse betales 600 kr og det inkluderer 6 mdr. netforbrug. Du vil normalt opleve en båndbredde i nærheden af 20Mb / 10Mb.
 
Egnsnettet tilbyder internet på Djursland.
Bor du i Rønde, Thorsager, Feldballe, Tåstrup, Tirstrup, Trustrup eller ethvert sted i området omkring disse byer, så kontakt os - Vi kan sikkert tilbyde dig en god internetforbindelse.
Dækningskort

Powered by CMSimple | Login